{"id":49,"date":"2019-05-29T10:30:57","date_gmt":"2019-05-29T08:30:57","guid":{"rendered":"http:\/\/flojstrupmark.dk\/?p=49"},"modified":"2026-07-01T12:02:11","modified_gmt":"2026-07-01T10:02:11","slug":"fruktan-i-graesset-giver-risiko-for-forfangenhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/flojstrupmark.dk\/?p=49","title":{"rendered":"Fruktan i gr\u00e6sset giver risiko for forfangenhed"},"content":{"rendered":"

Sukkerstoffet fruktan<\/strong> i gr\u00e6s er den store synder, n\u00e5r vi taler risiko for forfangenhed hos heste. Artiklen gennemg\u00e5r viden om fruktan, giver gode r\u00e5d og forh\u00e5bentlig overblik.<\/p>\n

Af Ole Rode Jensen<\/em> (opdateret 29. maj 2019)<\/p>\n

Sol=sukker<\/strong>
\nPlanternes fotosyntese er en lille, kemisk fabrik i gr\u00e6ssets blade, der ved hj\u00e6lp af sollys oms\u00e6tter CO2 fra luften og vand fra jorden til sukker. Det er ikke sukker lige som hjemme i k\u00f8kkenet, men et bestemt sukkerstof, som hedder sukrose<\/strong> og som er ren, l\u00e6kker plante-energi.<\/p>\n

Varme=v\u00e6kst<\/strong>
\nMen det er varme – ikke solskin i sig selv – der f\u00e5r planten til at vokse. Sollyset laver alts\u00e5 sukrose og varmen f\u00e5r gang i den proces, hvor sukrose bliver omsat til v\u00e6kst.<\/p>\n

N\u00e5r solen skinner og det er varmt, vokser planten og bruger al den sukker-energi, der bliver produceret i fotosyntese-fabrikken. S\u00e5dan har gr\u00e6sset det om sommeren, hvor det er varmt og hvor gr\u00e6sset bruger en masse energi p\u00e5 at vokse, s\u00e6tte blomst og s\u00e6tte fr\u00f8.<\/p>\n

Det er her, det bliver kritisk:<\/strong>
\nS\u00e5 l\u00e6nge solen skinner, k\u00f8rer fotosyntesen og der produceres sukker-energi i planten. Men n\u00e5r det er for koldt til v\u00e6kst, bliver energien ikke brugt. Planten vokser ikke, hvis det er koldt. Hvad s\u00e5 med al den ubrugte energi? Jo, den kommer for gr\u00e6ssernes vedkommende i depot. Sukrose-molekylerne bliver pakket om til st\u00f8rre, s\u00e5kaldte fruktan-molekyler og lagt p\u00e5 lager til bedre tider. Det er fruktan, der er farligt for hestene.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5: Forfangenhed er en livsstilssygdom hos heste<\/a><\/p>\n

Over eller under 5-10 grader<\/strong>
\nDer er stor forskel p\u00e5 gr\u00e6ssernes indhold af fruktan, n\u00e5r det er varmt og n\u00e5r det er koldt. Brogaarden-foder.dk har m\u00e5lt fire gr\u00e6sser. Ved en temperatur p\u00e5 11-25\u00c2\u00b0C var indholdet af fruktan mellem 0 og 10 gram pr. kilo t\u00f8rstof, mens indholdet ved 5-10\u00c2\u00b0C var helt oppe mellem 111 og 220 gram!<\/p>\n

S\u00e5 n\u00e5r det er solskin, men koldt (under 5-10 grader), lagres der fruktan i gr\u00e6sset. Det sker typisk om for\u00e5ret og om efter\u00e5ret, p\u00e5 de her kolde morgener, hvor der lige g\u00e5r et par timer, inden solen f\u00e5r duggen br\u00e6ndt v\u00e6k. Eller den morgen, hvor der er rim p\u00e5 gr\u00e6sset.<\/p>\n

Denne viden kan vi nu kombinere p\u00e5 flere m\u00e5der.<\/p>\n

Super:<\/strong>
\n\u00e2\u20ac\u00a2 SOL OG VARME (f.eks. en sommerdag):<\/strong> N\u00e5r sol og varme f\u00f8lges ad, kan hesten fint komme p\u00e5 gr\u00e6s.<\/p>\n

\u00e2\u20ac\u00a2 VARME, MEN INGEN SOL (f.eks. gr\u00e5vejr eller en sommeraften\/nat):<\/strong> Gr\u00e6sset vokser, men der produceres ikke energi. Gr\u00e6ssets energireserver kommer helt i bund. Nogle v\u00e6lger at lade deres heste gr\u00e6sse om natten for at forebygge forfangenhed.<\/p>\n

Skidt:<\/strong>
\n\u00e2\u20ac\u00a2 SOL OG KOLDT (f.eks. en for\u00e5rs- eller efter\u00e5rsmorgen):<\/strong> Gr\u00e6sset ophober fruktan, fordi fotosyntesen producerer mere energi, end planten bruger p\u00e5 v\u00e6kst. Risiko for forfangenhed. Hold igen med gr\u00e6sningen.<\/p>\n

Hm..:<\/strong>
\n\u00e2\u20ac\u00a2 KOLDT OG OVERSKYET:<\/strong> Jo mindre lys, jo mindre fotosyntese. Der er hverken v\u00e6kst eller fruktan-ophobning i gr\u00e6sset. Men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at der kan ligge fruktan p\u00e5 lager, hvis dagen i g\u00e5r var kold og solrig – fx en frostklar solskinsdag.<\/p>\n

St\u00e6ngler – nej tak<\/strong>
\nDer er en anden vigtig pointe i det her: Koncentrationen af fruktan er st\u00f8rst i gr\u00e6ssets v\u00e6kstzoner. If\u00f8lge brogaarden-foder.dk er der i gennemsnit m\u00e5lt n\u00e6sten fem gange s\u00e5 meget fruktose i st\u00e6nglen som i bladene.<\/p>\n

Det betyder, at en stubmark ikke er egnet til afgr\u00e6sning, f\u00f8r den igen er i v\u00e6kst.<\/p>\n

Det betyder ogs\u00e5, at hestene ikke b\u00f8r gnave gr\u00e6sset helt ned, for s\u00e5 st\u00e5r kun st\u00e6nglerne tilbage.<\/p>\n

Det er dog stadig en god id\u00c3\u00a9 at trimme (sl\u00e5) gr\u00e6smarkerne en gang imellem, dels for at f\u00e5 de fruktan-holdige st\u00e6ngler sl\u00e5et af, og dels for igen at \u00f8ge antallet af blade i gr\u00e6sset. Men vent med at lukke heste p\u00e5 den nysl\u00e5ede mark, til der er v\u00e6kst i gr\u00e6sset igen.<\/p>\n

Anbefaling:<\/strong>
\nHvis du er interesseret i flere og s\u00e6rdeles relevante detaljer om dette emne, s\u00e5 l\u00e6s Nanna Lutherssons artikel <\/span>Forfangenhed under danske forhold<\/a> p\u00e5 sitet <\/span>uanvendelig.dk<\/a><\/p>\n

Du kan ogs\u00e5 se Horsedoc-videoen “Alt om gr\u00e6s” p\u00e5 Facebook<\/a>:<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sukkerstoffet fruktan i gr\u00e6s er den store synder, n\u00e5r vi taler risiko for forfangenhed hos heste. Artiklen gennemg\u00e5r viden om fruktan, giver gode r\u00e5d og forh\u00e5bentlig overblik.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[60],"tags":[42,43,49,50,48],"class_list":["post-49","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erfaringer","tag-forfangenhed-2","tag-fruktan","tag-graes","tag-graesning","tag-sygdom"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t