Hvad er myter og hvad er fakta om rødkløver på hestens mark? Giver rødkløver virkelig forfangenhed? Få svaret her.
Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)
Her på Fløjstrup Mark har snakken gået om, at kløver er det rene gift for hestene. Så når vi har set kløver på græsmarken, er vi som trolde røget op af æsken. Ofte er undertegnede rykket ud med leen, for at få bugt med det alt for struttende rødkløver.
Men der er ikke noget som en sløv le, der kan få én til at undersøge, hvorvidt der er noget om snakken. Vi må simpelthen have gang i “Mythbusters”.
Rødkløver
Første myte: Rødkløver er gift for hestene
Fakta: Rødkløver indeholder et stof, der virker lige som østrogen. Især i foråret og i efteråret er indholdet betydeligt. Ikke så meget om sommeren mens rødkløveren er i blomst.
Hestene spiser helst ikke planten. Det er måske fordi de ved, at hvis de får for meget af den, kan østrogen-stoffet påvirke deres frugtbarhed. Rødkløver virker nærmest som p-piller på hopperne.
Til gengæld er hopperne fit for fight igen tre til fire uger efter, at de ikke længere får rødkløver-p-piller. Der er dog eksempler på, at får er blevet permanent ufrugtbare, hvis de har fået for meget rødkløver.
Det gør imidlertid ikke noget, at der er kløver i det hø, hestene bliver fordret med om vinteren. For under tørringen sker der nemlig en reduktion af indholdet af det såkaldte fytoøstrogen med helt op til 70 pct.
Så altså: Der er ikke noget, der tyder på, at rødkløver er giftigt som i “livsfarligt”. Hestene undgår helst kløver, men hvis de bliver tvunget til at spise det i større mængder (fordi der ikke er andet grønt på marken) virker det som p-piller. Kløver i hø gør ingenting.
Det samme østrogenlignende stof findes iøvrigt i bl.a. lucerne og hvidkløver, men bare i en målestok, som er 5-10 gange mindre. Dermed er det i praksis uden betydning.
Her er et link til artiklen “Reproduktionsproblemer på grund af østrogenlignende stoffer i bælgplanter” skrevet af hestekonsulent Eric Clausen fra Landscentret Hest. Læs den og få myte ét aflivet.
Anden myte: Det er kløvers indhold af protein, der er skurken. Hesten bliver forfangen
Fakta: Protein er ganske rigtigt kritisk for de islandske heste. Protein er vigtigt. Især mens hesten er i voksealderen. Men hvis de får for meget protein, når de egentlig er ophørt med at vokse, så sætter de bare til i bredden i stedet. De bliver simpelthen fede. Og en kilde til fedme er – ligesom hos mennesker – alt for god mad, for få fibre og for lidt motion.
Protein er skurken, når det gælder fedme, ja. Og overvægt indtager faktisk tredjepladsen på listen over medvirkende årsager til forfangenhed. Overvægt øger risikoen for megen dårligdom, men der er ikke en direkte en-til-en forbindelse mellem protein og forfangenhed.
Anden myte holder heller ikke.
Vi nærmer os dog en god forklaring
Forfangenhed skyldes bl.a. det forhold, at hestens fordøjelsessystem ikke kan nedbryde sukkerstoffet fruktan. Læs om det her: Forfangenhed er en livsstilssygdom hos heste. Fruktan er – afhængigt af temperatur, tid på dagen, årstid og mange andre faktorer – i varierende grad er tilstede i græs og urter på marken. Derfor er for store mængder fruktanholdigt græs den hyppigste årsag til forfangenhed.
Der er bare det, at kløver ikke indeholder fruktan!
»Kløver ophober ikke fruktan, men har en høj produktion af stivelse. Den stivelse, kløveren producerer, minder meget om de forgrenede kulhydratmolekyler, der findes i byg, og som hesten er forholdsvis lang tid om at fordøje. Store mængder kløver i græsmarken kan derfor nemt overdosere hestens tarmkanal med stivelse, og på den måde starte en forgæringsproces i stortarmen og derved forøge risikoen for forfangenhed,« siger dyrlæge Nana Luthersson på webstedet brogaarden.eu (2008 da sitet hed brogaarden-foder.dk)
Den lader vi lige stå et øjeblik: Store mængder kløver kan give for meget stivelse (ligesom byg) og ad den vej forøge risikoen for forfangenhed.
Vi har altså fruktan som nr. ét på listen over årsager til forfangenhed.
På andenpladsen kommer stivelse, for eksempel når hesten spiser for store mængder kløver. Eller når den foræder sig i korn som kraftfoder.
Hvilken konklusion kan vi så drage af denne lange smøre?
Tja, spørger man ham med den sløve le, er svaret: Der sker ikke noget ved, at der er lidt kløver på marken. Hestene vil alligevel helst ikke spise det. Men hold øje med, om de begynder at spise meget kløver – især rødkløver – for så er der risiko for, at de får for meget stivelse.
Hestene skal ikke bringes i den situation, at det eneste grønne, der er på marken, er kløver. Så slå marken og giv den gødning – så skal græsset nok få fat igen.
Vær også opmærksom på drægtige hopper – de skal helst heller ikke komme i den situation, at det eneste grønne, de har at æde, er rødkløver.
