Indvoldsparasitter hos heste er helt normalt, men når de bliver for mange, er det noget rigtig skidt. Her er en kort gennemgang af nogle af de ulækre kræ, der bor i hesten.

Bændelorm

To bændelorm. Forenden vender nedad. Det er den, de bider sig fast med i hestens tarm

Den bider sig fast i hestens tarm – i overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Op til 8 cm. lang, flad og 8-14 mm. bred er den og består af mange, mange led, som alle er fulde af æg. Mens bændelormen sidder fast i tarmen, afstøder den led for led, som skides ud og lander i græsset. Her flytter æggene over i en såkaldt mellemvært, den lille sorte pansermide, som bor i græsset. Når hestene så græsser, ja så ryger pansermiderne med ind. Det samme gør bændelorme-æggene, som i mellemtiden er blevet til larver, og så er ringen sluttet. Hele denne bændelormens livscyklus tager 3-5 måneder.

Bændelorm og sygdomme
Først utrivelighed. Så diarre og måske kolik (tarmen stoppes jo af alle de bændelorm!).

Bremselarver

Tre bremselarver i Oles hånd

Hestebremserne lægger deres klæbrige æg i hestens pels. Her klækkes de og når hesten slikker sig, slikker den samtidig de små larver i sig. Larverne overvintrer i hestens mavesæk, hvor de bider sig fast og vokser til ca. 2 cm. Der kan sidde rigtig mange bremselarver i hestens mavesæk. Hen på foråret skides de ud. De forpupper sig i græsset og bliver efter nogle uger til nye hestebremser.
Men bremselarver kan ikke overleve i frost. Derfor skal der behandles mod bremselarver i frostvejr.

Bremselarver og sygdomme
Mavesår hvis mange bremselarver bider sig fast i mavesækken.

Rundorm

Rundorm er runde, spaghettiagtige og i forskellige størrelser. De kommer her:

1) Blodorm. Findes i en stor og en lille udgave, op til henholdsvis 5 og 2,5 cm lange. De voksne orm bor i secum og i tyktarmen, hvor de sidder fast i tarmvæggen og suger blod. Som larver vandrer de rundt i hestens indvolde. De kan også finde vej til hestens blodårer, hvor de kan forårsage blodpropper. Hvor de kommer fra? Samme opskrift for andre parasitter: Æggene skides ud, klækkes i græsset efter nogle få dage og ryger med ind, når hestene græsser. Stor blodorm regnes for meget farlig for hestene – fordi de både får konsekvenser for blodsystemet og for tarmen.

2) Spolorm. De største af rundormene. Op til 50 cm lange, tykke og spaghetti-agtige. De bor i hestens tyndtarm, hvor hunnen kan lægge en million æg om dagen! Æggene skides ud og ender i græsset, hvor andre græssende heste bliver inficeret. Larverne går gennem blodbanen til leveren, til lungerne og vender så tilbage til tyndtarmen, når de bliver voksne.

3) Haleorm. Bor bagest i tyktarmen og er 1,5-10 cm. lange. Når hunnerne skal lægge æg, går de ud gennem tarmåbningen på hesten og lægger æggene i hudfolderne omkring endetarmsåbningen. Det klør på hesten – og sådan spredes æggene: de afsættes på det, hesten klør bagen imod.

4) Lungeorm. Bor i lungerne, hvor de voksne orm er 5-10 cm. lange. Når hesten hoster, hoster den æggene op – synker dem og skider dem senere ud med afføringen. Ude i græsset klækkes æggene og de små orme-larver synkes af græssende heste. Tilbage i hesten vandrer larverne gennem blodstrømmen til lungerne, hvor de flytter ind og bliver voksne. Ulækkert, men også en lille smule fascinerende…

Rundorm og sygdomme
De orm, der sidder i tarmen, kan forårsage feber, vægttab, appetitløshed, forstoppelse, diarre og især kolik. De orm, der sidder i lungerne kan give vedvarende hoste. De orm, der sidder bagi, klør som bare pokker.